mandag den 6. juni 2011

Lemon curd

Lemon curd er gudespise. Engle-tis på tungen. Kærlighed på glas. Okay, okay, I har nok forstået pointen: Jeg er ret vild med Lemon curd. Jeg har en stærk forkærlighed for det sure (ja, ja og selvfølgelig også for det salte og det søde!), både i form af citron, lime, eddike osv. Mistænker indimellem mig selv for at have skjulte engelske gener!

Lemon curd er en citroncreme eller en slags citronsmør, der stammer fra England. Man kan bruge den til en masse forskellige ting:
Ja, eller bare på brød som man gør med almindelig marmelade.

Man kan anvende opskriften til limesaft eller en blanding af citron- og limesaft.

Der findes mange udgaver af lemon curd. Jeg anvender en opskrift fra Politikens Syltebog og det er min favorit. Opskriften giver knap 1 liter, men kan sagtens halveres, hvis man synes, at det er for meget. På den anden side, så får Lemon Curd altid hurtigt ben at gå på :-)

Lemon Curd
Ca. 1 liter

6 citroner (svarer til ca. 4 dl)
150 g smør
4 æg
400 g sukker

Riv skallen af de vaskede citroner på den fine side af rivejernet. Pres derefter saften ud af frugterne. Kom skal og saft af citronerne i en gryde sammen med æg, sukker og smør i mindre bidder. Pisk massen godt igennem og pisk over svag varme til smørret smelter og massen begynder at tykne. Det er vigtigt, at den ikke bliver for varm, da smørret ellers vil få massen til at skille. Rør grundigt, og gerne hele tiden, til massen bliver helt tyk og temperaturen når over de 75 grader (hvilket er påkrævet, når der anvendes æg). Brug et sukkertermometer. Hæld straks smørret på atamonskyllede glas, luk dem og opbevar dem på køl. Smørret tykner endnu mere, når det køles. Du kan evt si massen inden du hælder den på glas, for at fjerne citrusskallen. Jeg sier den ikke, men det er en smagssag.

Du kan tilsætte en anden smagsgiver såsom vaniljekorn, kanel, finthakket chilifrugt eller frisk timian.

Men alene er den for mig skønnest. Og som forfatteren af bogen skriver: Det smager himmelsk!

Citrus-sommerhilsen herfra :-)

32 kommentarer:

  1. Hvor lang tid holder den :-)?

    SvarSlet
  2. Mums..!
    Det skal vist prøves en dag, jeg føler mig overskudsagtig ;-)

    SvarSlet
  3. ... engletis?!?! Har du brugt tid sammen med Godte? :-P

    Men ja, lemoncurd er fantastisk! Jeg tør dårligt lave det, for jeg ville snacke det for vildt de følgende dage. Da jeg brugte det i en bryllupskage sidste år, endte jeg med at hælde den sidste rest på et glas og give brudeparret, så jeg ikke selv havde det stående - det ville være for farligt ;-)

    SvarSlet
  4. Åhhhh nej, lemon curd er mit drug.... jeg kan æde hele, halve og næsten tomme glas af det stas ... på alt... og slikke resterne af kniven skeen.
    Og jeg er så klar på afprøve din opskrift. Godt jeg ikke har tid til afprøvning før weekenden, så er sukkertrangen måske mere afdæmpet.

    SvarSlet
  5. HEY! Skal jeg nu OGSÅ ha' skyld for den der? *Hmrf*
    ;-D

    Jeg elsker det også - selvom jeg jo glemte at halvere mængden af citronsaft, da jeg lavede det til en Martha Stewart kage :-D

    SvarSlet
  6. he he he.... engletis på tungen he he he - det smager ihvertfald himmelsk :D

    Det skal prøves....

    Knus Rikke

    SvarSlet
  7. @Lise: Eftersom andelen af sukker er ret højt og glassene er skyllet med atamon og kogende vand, så holder det nogle uger på køl. Men ellers kan man fryse det, hvis man ikke tror, at man får det spist inden da.

    @Stine: Ja, Stine det må du prøve. Det tager ikke ret lang tid, så det vilde overskud behøves ikke være tilstede.

    @Piske: Nææ, ikke endnu :-) Ja, det er jo ikke ligefrem et slankeprodukt - det er "hoftecreme", men det smager dælme godt.

    @SushiStegen: Ja, det kræver sin kvinde ikke bare at give sig i kast med hele glasset.

    @Godte: Ja, du får skyld for meget :-D Nå ja, der var vist noget med at du fik det liiiige surt nok der :-)

    @Bettelaus: Ja, man kan da næsten forestille sig engletis, ikke? Det må da være noget sød og skønt og himmelsk :-)

    SvarSlet
  8. Lækkert, lækkert! Er også vild med lemon curd, så fedt at falde over en opskrift på det :-)

    Selv om jeg nu kunne ville drikke engletis, hvis jeg var ved at dø, og der er ikke var en kamel i nærheden.

    SvarSlet
  9. Det ser rigtig lækkert ud. Jeg VED at jeg ville få spist hele glasset inden der var gået en uge. Så jeg tror ikke jeg laver planer om at lave det lige med det samme ;-)

    SvarSlet
  10. @spismitsvin (herligt blognavn :-): Engletis er sikkert godt...tror jeg :-) Dejligt at du kan bruge opskriften.

    @Vibse: Ja, det er vanedannende. Fortalte jeg at der var to glas udover det på billedet??! :-D

    SvarSlet
  11. Hej Camilla.
    Sikke en fantastisk opskrift, så nemt og så lækkert. Jeg bagte straks et bjerg scones som hurtigt fik ben at gå på ved hjælp af søde kolleger og familien. Den er også god på boller og i cup-cakes ... og på en ske :D

    Forresten: Har du en god opskrift på mango-mousse, og tror du, at jeg kan bruge frossen mango?

    Mvh.
    Edith

    SvarSlet
  12. @Anonym (Edith): Velbekommen, Edith. Dejligt at du kan bruge den. Jeg er også helt vild med den og ja, den kan spises med ske :-D Nej, jeg har ingen opskrift på mango mousse. Det har jeg ikke prøvet at lave.

    SvarSlet
  13. Så fik jeg prøvet din lemon curd - en klar succes.
    Du kan se mit indlæg her: http://smaaogstorekager.blogspot.com/2012/02/lemon-curd.html

    /Linda

    SvarSlet
  14. @Linda: Dejligt, at det blev en succes :-)

    SvarSlet
  15. Hejsa..

    Har prøvet at lave denne lemoncurd, men det gik desværre galt. Den tyknede aldrig sådan helt rigtigt. Ved du hvad årsagen kan være til dette? Plejer du at bruge past. æg eller alm æg?? Bare ren nysgerrighed..

    Mange tak for en fantastisk blog...
    Lykkemor

    SvarSlet
  16. @Anonym: Træls at det ikke lykkedes. Du kan bruge både pasteuriserede æggeblommer eller almindelige. Men bruger du almindelige så skal temperaturen op på over 75 C. Om du bruger den ene eller den anden type æggeblommer burde ikke gøre en forskel. Til gengæld kunne det betyde noget om du bruger almindeligt smør eller et smørbart produkt. Brug altid kun almindeligt smør. Håber, at det lykkes. Og tak for din søde kommentar.

    SvarSlet
  17. Hej. Blot for ikke at lave en fejl....bruger du hele æg eller æggeblommer? I opskriften står der æg, men i en af dine kommentarer skrev du noget om æggeblommer.

    SvarSlet
  18. @Anonym: Undskyld - det kan jeg da godt se er forvirrende. Der er tale om HELE æg.

    SvarSlet
  19. Hej, jeg har også forsøgt mig, men mit størkner desværre heller ikke :-( men smagen er helt fantastisk, så jeg må forsøge mig igen, og se om det går anden gang.

    SvarSlet
  20. @Anonym: Altså der er ikke tale om at det bliver stift, men det tykner, når det bliver koldt. Det er tyndere end kærgården, men tyktflydende. Måske er det blevet helt som det skal :-) Hvis du ønsker en "stivere" model, så opblød noget husblas og smelt husbalssen direkte i den varme lemon curd (efter du har taget den af varmen).

    SvarSlet
  21. Man kan vel godt lave en halv portion til at starte med ikke? Jeg tænker mere hvis det kikser første gang, hvilket ikke er utænkeligt :)

    SvarSlet
  22. Det er simpelthen for lækkert! jeg tilsatte kornene fra 1/2 vaniliestang (lavede 1/2) portion, det var også lækkert.
    Mvh Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for kommentaren. Skønt at vide, at du også er faldet for denne gude-spise :-) Vaniljekorn kan jeg sagtens forestille mig er godt :-) Tak for tippet.

      Slet
  23. Hej. :) Det lyder som en lækker omskift, men jeg ville bare lige høre, hvor længe den skal køles ned sådan cirka?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg køler den til den er helt kold og tyknet. Der går et par timer.

      Slet
  24. Hej Camilla,

    Kan den her opskrift bruges som smørcreme under fondant/marcipan overtræk? (:

    Mvh. Helena.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den kan ikke bruges på opsmøring under fondant. Dertil er den for blød og syreholdig.

      Slet
  25. Hej...

    Jeg er bare nysgerrig; i macarons fylder du dem så med både lemoncurd og smørcreme eller kun lemoncurd?
    (skal nemlig forsøge mig i morgen:D )
    Emma

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger bare lemoncurd alene. Hvis du vil "mildne" smagen så bland det evt op i mascapone.

      Slet
  26. Hej.

    Snakker vi smør ligesom Lurpak - og i så fald usaltet? Eller margarine?

    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smør som i Lurpak. Jeg bruger saltet.

      Slet