lørdag den 6. oktober 2012

Skøn Pavlova med et twist


Pavlova kagen  er opkaldt efter den russiske ballet danser Anna Pavlova. Kagen blev opfundet under en turné i Australien eller New Zealand for at ære danserinden. Den består af en marengs, hvori der er tilsat maizena og lidt eddike, hvilket giver marengsen en sprød overflade og et sejt og lidt blødt indre. Jeg glemte dog maizenaen og eddiken, men det tror jeg ikke, at den blev ringere af og den var stadig sej og sprød. Den originale opskrift har derpå en pisket flødeskum og friske bær / frugter.

Jeg har dog lavet en lidt anden udgave, hvor der er kakao og nødder i marengsen, hvilket giver den mere bid og en skøn smag. Og da jeg ikke er specielt vild med ren flødeskum, så har jeg lavet en creme i stedet. Derpå efterårshindbær og blåbær.

Det var en skøn kombination og opskriften kommer her.

Pavlova med nødder og bær
10 personer
Marengs
5 æggehvider (eller 4,5 (3 bægre) pasteuriserede æggehvider)
240 g sukker
Korn af 1 vaniljestang
1 spsk kakao
100 g nødder
evt 1 tsk vineddike (hvis man husker det :-)
evt. 1 tsk maizena (hvis man husker det :-)

Creme
4 pasteuriserede æggeblommer
4 spsk sukker
Korn af 1 vaniljestang
3½ dl piskefløde

Pynt
250 g hindbær
125 g blåbær
Evt lidt citronmelisse

Start med marengsen. Pisk æggehviderne stive. Mas vaniljekornene ud i sukkeret og tilsæt det en spiseskefuld ad gangen. Det er vigtigt, at der piskes godt mellem hver tilsætning af sukker. Tilsæt evt. eddiken. Sigt kakaoen og evt. maizenaen i. Vend det hurtigt i.


Afskal nødderne og hak dem groft og vend den hurtigt i marengsen uden at arbejde for meget med den.



Tegn en cirkel med blyant  på et stykke bagepapir. Vend bagepapiret om, så blyantsstregen vender nedad (ellers kommer der blyantsstreger på marengsen :-)


Fordel marengsen med en ske ud på en cirklen - gerne med en fordybning i midten. Bag marengsen i ovnen ved 140 C i ca. 1 time og 45 min. Lad marengsen afkøle helt.

Lav cremen imens marengsen afkøles. Pisk æggeblommer godt med sukker og korn af vaniljestangen til det er lyst og skummende. Pisk fløden til skum og vend æggemassen i flødeskummet.


Læg cremen på den afkølede marengs og læg derefter bærrene på cremen.


Spis kagen med det samme.

12 kommentarer:

  1. Jeg elsker marengs og frugt :). Jeg plejer at lave en creme af halv flødeskum og halv creme fraiche. Den bliver frisk og er et rigtig godt modspil til den søde marengs. Din kage ser superlækker ud :)

    SvarSlet
  2. Den ser virkelig lækker ud! Lidt sjov at tænke på, at den er lavet til en balletdanser... kage og balletdanser er normalt ikke to ting, som man associerer sammen :)

    SvarSlet
  3. Uhm den lyder lækkert.
    Marengs er noget som jeg bare elsker, og når der så er rå-creme til uhmm Tror da lige jeg finder en undskyldning for at lave den til kaffen.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Åh, det ser vel nok lækkert ud! Du er fantastisk i et køkken, Camilla :-)

    SvarSlet
  5. @Ager bager: Ja, det er en skøn kombination, fordi det forener det søde og friske med det bløde og sprøde. Tak for inspiration til cremen.

    @Amalie: Ja, det kan du have ret i. Tænker, at hun må virkelig have taget dem med storm siden de designer en kage opkaldt efter hende. Hun må have danset ret godt! :-)

    @Lis: Man kan jo altid liige finde en undskyldning :-)

    @Madame: Tak Gitte - det var sødt skrevet :-)

    SvarSlet
  6. Ovra den ser god ud! Det er længe siden jeg har lavet pavlova, men har også kun lavet chokolade-udgaven. Er vild med at du kommer creme på istedet for flødeskum!

    SvarSlet
  7. @Maiken / Dronningemad: Tak Maiken. Ja jeg er ikke så meget til flødeskum eller sødet flødeskum for den sgas skyld. Og så må man jo være kreativ :-) Cremen var rigtig god til marengsen og bærrene.

    SvarSlet
  8. Hej Camilla. fed blog. hvor mange nødder skal der i? og hvilken slags? har du en nem metode til at afskalle dem? Mvh Randi Jeilsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Ja, jeg har glemt at skrive hvor mange nødder. Jeg har tilføjet 100 g nødder til opskriften. Jeg brugte hasselnødder, men man kan jo bruge det man kan lide. Rist nødderne i en ovn ved ca 150 grader til de er gyldne og skallen begynder at krakelere. Gnub skallen af FCK's i et rent viskestykke el køkkenrulle.

      Slet
  9. Hej Camilla.
    Kagen ser super lækker ud :-). Jeg vil forsøge mig til min fødselsdag, som er en onsdag, så kan den bages dagen før?
    Hilsen Christa

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan godt bage marengsen dagen før. Men jeg tror at du i denne varme kan risikere at maregnsen trækker fugt hvis du bager den dagen før og dermed kan blive klistret.

      Slet
  10. Ok - mange tak for svar :-)

    SvarSlet